Om Center for Digital Velfærd

Center for digital velfærd er et forskningscenter ved IT-Universitetet i København med forskere fra alle tre af universitetets institutter. CDV-forskerne arbejder sammen omkring spørgsmål relateret til digitaliseringen af ​​velfærdssamfundet.

CDVs strategiske retning er dannet af professor Brit Ross Winthereik som centerleder og Laura Juncker-Jensen som strategisk projektleder.

Derudover, består CDV af ​​fire arbejdsgrupper med temaerne Den agile stat ledet af lektor Irina Papazu, Digitale demokratiske rum ledet af adjunkt Thorben SimonsenDigital borgerskab ledet af lektor Sisse Finken og Bæredygtig digitalisering ledet af adjunkt James Maguire. Hver af de fire arbejdsgrupper består af op til ti forskere, der mødes flere gange om året for at involvere sig med forskningsaktiviteter og projekter både med og uden CDV's interessenter. Nedenunder finder du en kort introduktion til hver arbejdsgruppe.



Work

Arbejdsgruppe 1: Den agile stat

ledet af lektor Irina Papazu (irpa@itu.dk)

 

Denne arbejdsgruppe fokuserer på de ændringer, der finder sted i den offentlige sektor, når den digitaliseres. Vi fokuserer på digitalisering på statsniveau, forstået som det statslige apparat for politisk beslutningstagen og de teknisk-bureaukratiske lag i centraladministrationen. 

Vi undersøger bl.a. den gensidige opbygning af digitaliseringsprocesser og politik, bureaukrati, statsdannelse og indflydelse fra den private sektor. 

Arbejdsgruppen undersøger konsekvenserne af det stadig tættere forhold mellem den offentlige og den private sektor - ikke mindst eksemplificeret ved indførelsen af agile metoder i statens procedurer - og analyserer konsekvenserne for traditionelle demokratiske værdier, såsom tillid, transparens og offentlig debat. 

Vi tilbyder empiriske og konceptuelle svar på spørgsmål om virkningerne og implikationerne af disse nye tendenser indenfor den digitaliserede og digitaliserende stat. At skabe viden om, hvordan digitalisering omkonfigurerer staten og omvendt, er et afgørende skridt i samtalen om velfærdsstatens fremtid.

phone

Arbejdsgruppe 2: Digitale demokratiske rum

ledet af adjunkt Thorben Simonsen (thsi@itu.dk)

 

Denne arbejdsgruppe undersøger forskellige digitale rum, hvor demokratiske praksisser opstår og udfolder sig. Vi er nysgerrige på, hvordan dagligdags, “bottom-up” og græsrodsmetoder er formet sammen med, eller i fraværet af formelle demokratiske strukturer og rum, f.eks. dem, der sættes i gang af (velfærds)staten og/eller bygger på eller bryder fri fra infrastrukturer og tjenester, der tilbydes af kommercielle aktører.

Vi er styret af spørgsmål som

  • Hvad forstår vi med digitale demokratiske rum?
  • Hvordan hjælper en rum-baseret tilgang os med at forstå digitalisering?
  • Hvordan kan vi engagere os i designet af digitale demokratiske rum?

 
Arbejdsgruppen udforsker disse spørgsmål fra forskellige perspektiver og skaber synergier på tværs af studieretninger såsom design, arkitektur, datalogi og samfundsvidenskab. Vi tænker på digitalisering ved at bruge koncepter og ordforråd fra studiet af rum, fælleseje, deltagende design og feministiske teorier. Mens vi undersøger specifikke digitale geografiske områder i Norden, er vi også opmærksomme på de måder, hvorpå 'Norden' er en verden med mange verdener (et plurivers). Vi adresserer derfor spørgsmål om digitale demokratiske rum ved at trække på vores egne forskellige identiteter og gennem samarbejde med kolleger rundt i verden.




People phones

Arbejdsgruppe 3: Digitalt borgerskab

ledet af lektor Sisse Finken (sifi@itu.dk)

 

Denne arbejdsgruppe fokuserer på de problematikker, der opstår når digitale teknologier møder velfærdsydelser. Vi undersøger, hvordan 'statsborgerskab' og 'velfærd' konfigureres og transformeres gennem nye teknologiske forestillinger og praksis med digitalisering. 

Vi er især interesserede i implikationerne af digitalisering for 'sårbare befolkningsgrupper' - eller hvordan nye teknologiske initiativer kan skabe både nye fordele og ulemper for disse borgere. Vi udforsker den rolle, som digitale teknologier spiller inden for forskellige områder som aldring, handicap og sundhedspleje, og i forhold til gennemgribende ideer og politiske diskurser såsom aktivt medborgerskab, borgervidenskab og sikkerhed.

Vi tilbyder kritiske perspektiver på digital velfærd ved at spore dens konsekvenser for medborgerskab og undersøge bivirkningerne - herunder de sociale, de materielle og de affektive. Vi fokuserer både på de mennesker og de praksisser, der er påvirket af den stigende digitalisering af velfærdssamfundet og de implicitte krav, den digitaliserede velfærdsstat stiller til borgerne om at blive digitale selv.


Sensors

Arbejdsgruppe 4: Bæredygtig digitalisering

ledet af adjunkt James Maguire (jmag@itu.dk)

 

Arbejdsgruppen for Bæredygtig Digitalisering tager afsæt i forskellige måder, hvorpå digitalisering gøres til genstand for bæredygtighedsspørgsmål. Arbejdsgruppen beskæftiger sig konkret med emnet på to forskellige, men indbyrdes forbundne måder. For det første fokuserer vi på digitaliseringen som et miljøproblem og for det andet som et sociopolitisk spørgsmål.

Digitalisering kan, på den ene side, ses i bæredygtighedens lys, fordi den automatisk genererer en række miljømæssige spørgsmål. F.eks. rummer digitalisering både et potentiale for øget CO2-belastning, men samtidigt også en mulighed for CO2-reduktion. Arbejdsgruppen vil derfor i en etnografisk ånd fokusere på specifikke steder - digitale infrastrukturer, IOT, organisationer, datalogi - hvor digitaliserings miljømæssige spørgsmål manifesterer sig.

På den anden side rejser digitaliseringen en række sociopolitiske spørgsmål omkring den nuværende og fremtidige opbygning af vores digitale infrastrukturer. Ved at stille spørgsmålstegn ved digitaliseringens sociale bæredygtighed, kan vi undersøge virkningen af moderne digital praksis på en række samfundsmæssige aktører og former, såsom organisationer og institutioner, regioner og lokaliteter samt begreber som tillid, rettigheder og solidaritet.

Således danner arbejdsgruppen rammen for diskussioner om miljømæssig og / eller social bæredygtighed, som berører bl.a.;

  • data og digitale infrastrukturer, digitale og smarte teknologier, IOT & sensorer, algoritmer og maskinindlæring, automatisering og AI.
  • digitale forestillinger og klimaer, det digitale antropocæne, digital regeringsførelse, digitale rettigheder, tillid og retfærdighed samt futures efter overvågningskapital