Projekter

Center for Digital Velfærd er involveret i en række forskningsprojekter, som alle omhandler emnerne digitalisering og velfærdssamfundet


Aktuelle projekter

Forskningsprojektet AI Denmark (AI:DK) består af et konsortium med deltagelse af Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Center for Digital Velfærd ved IT-Universitetet i København. AI:DK er finansieret af Industriens Fond med 34,5 mio. kr. og løber over tre år, fra 2021 til 2024.

Formålet med projektet er at inspirere og hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV) med at komme hurtigere i gang med at udnytte data og AI-værktøjer (kunstig intelligens) i deres digitale omstillingsproces. Projektet vil gøre digitalisering og kunstig intelligens praksisnært og let forståeligt.

 
Helt konkret tager AI:DK 120 SMV’er med på en 6 måneders udviklingsrejse (med fokus på 40 virksomheder pr. år) og hjælper dem med at bruge data til at få et konkurrencemæssigt forspring. Ingen af disse virksomheder er digitale frontløbere og vil derfor have stor glæde af deltagelsen i AI:DK. Derudover medvirker AI:DK til at udvikle et nationalt AI-univers bestående af best-practice cases, en online læringsplatform, et AI community samt afholdelse af Danish AI Awards.

Hvis du er nysgerrig efter at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte professor Brit Ross Winthereik eller til at besøge AI:DK’s korsortie-hjemmeside

 

Coronakrisen har af enkeltpersoner, familier og samfund krævet en total revurdering af hjemmets funktioner og grænser. Nedlukningen krævede, at private rum kunne huse aktiviteter, der ellers normalt finder sted i det offentlige rum - såsom f.eks. arbejde, skole, dagpleje, motion, koncerter og religiøs praksis. I mellemtiden blev husholdningens hverdag mere adskilt og hermetisk. Dette skift i hjemmets aktiviteter har skabt synlige sociale, arkitektoniske, digitale og eksistentielle strukturer i hjemmet og viste relevante risici og potentiale for fremtidige hjem.

Projektet BLIV HJEMME: Hjemmet under coronakrisen - og efter (også bare kaldet ‘BLIV HJEMME’) vil dokumentere oplevelser og initiativer i hjemmet, samt identificere nye indsigter og praksisser, der er opstået under coronakrisen. Det finkæmmer etnografiske arkiver indsamlet i projekter ledet af vores samarbejdspartnere og beskæftiger sig med digital praksis, dagligdag, læsevaner og vold i hjemmet.

STAY HOME løber i perioden 2020-2024 og finansieres af Carlsberg Fondene. Forankret med Københavns Universitet gennemføres projektet af et tværfagligt team fra fakulteterne for teologi og humaniora (KU), Det Kongelige Danske Kunstakademi, Arkitektskolen (KADK) og CDV, som analyserer disse data for at afdække viden, der kan være til gavn for fremtidige hjem og det liv, der leves der. Den tværfaglige tilgang er udviklet i en løbende udveksling med historisk forskning i hjemmet og dets sociale, rumlige, teknologiske og eksistentielle implikationer udført på Centre for Privacy Studies.

Du kan lære mere om ‘BLIV HJEMME’ ved at klikke her.

Politiet anvender i stigende grad digitale strategier for at forbedre effektiviteten og gennemgår dermed en gradvis og gennemgribende transformation. Målet med projektet Et kritisk studie af prognostisk politiarbejde (CUPP) er at undersøge, hvordan værdier, digitale evner og organisatorisk politik er indlejret i datadrevet politiarbejde. Fokus for undersøgelsen er såvel politibetjente, som software udviklere, der arbejde i og med politistyrkerne i Danmark, Estland, Letland, Norge, Sverige og Storbritannien. CUPP finansieres af Nordforsk med 2,2 mill. kroner og løber i årene 2021-2023.

CUPP-projektet anvender en tværfaglig ramme, som beror på krydsfeltet mellem videnskabs- og teknologistudier, kritisk kriminologi og kritiske big data-studier samt en metodologisk tilgang bestående af historiografi, interviews og interventionistisk analyse. Det 3-årige projekt vil generere indsigt i, hvordan politiarbejde praktiseres i den digitaliserede stat, og hvordan kontrol sikres ved indkøb af digitale infrastrukturer. Forskningen vil kaste lys over, hvilke værdier der er indskrevet i digitale løsninger.

CUPP er et tværfagligt samarbejde mellem Center for Digital Velfærd, Tallinn University of TechnologyUniversity of LatviaBaltic Studies Centre,University of OsloUniversity of St Andrews og den danske fagforening PROSA.

For at lære mere om CUPP, bedes du kontakte lektor Vasilis Galis.





Digitalisering i de nordiske lande har stort set dækket alle velfærdsområder; sociale ydelser, offentlige skoler og sundhedspleje. Samtidigt har et stærkt brugerperspektiv ført til fokus på selvbetjeningsløsninger. Da borgerne deltager i møder med velfærdsstaten gennem uddannelse, sundhedspleje og sociale ydelser, er det blevet klart, at der stadig er behov i forbindelse med digitalisering, der ikke er er blevet mødt. For eksempel kan borgere, der kæmper med sociale, kognitive eller sundhedsmæssige udfordringer, afholde sig fra at bruge de digitale løsninger, der er indført af de offentlige myndigheder. Selvom de muligvis kan bruge mobile kommercielle digitale enheder (f.eks. smartphones eller tablets) og tjenester via sociale medier osv., forbliver deres kapacitet som ‘digitale borgere’ mangelfulde. De kræver med andre ord omfattende kommunikativ hjælp fra andre mennesker for at få adgang til digitaliserede velfærdstjenester. Dette er de centrale spørgsmål, som projektet Infrastruktur for delvist digitale borgere: Støtte til uformelt velfærdsarbejde i den digitaliserede stat (også kort og godt kaldet: ‘SOS’) har til formål at undersøge. SOS-projektet er finansieret af Nordforsk med DKK 2,25 mio. Projektet starter primo 2021 og afsluttes med udgangen af 2023.

SOS-projektet tilbyder en komparativ kortlægning af det uformelle velfærdsarbejdes informationsbehandling og -formidling på tværs af tre velfærdssektorer. Uformelt velfærdsarbejde er ubetalt støtte til borgerne i hans / hendes interaktion med velfærdsstatens institutioner og aktører. SOS tager udgangspunkt i, at de nordiske lande ikke har råd til at ignorere støtte til et sådant arbejde, hvis de vil bevare deres position som førende digitale velfærdssamfund. Mangel på offentlig støtte til de delvist digitale borgere har ikke kun en negativ effekt på den samlede nordiske værdi af universel velfærd, men der er en risiko for, at velfærdsomkostningerne vil eskalere i fremtiden, hvis der ikke ydes støtte.

Projektet består af et stærkt konsortium af partnere fra universiteter, den offentlig sektor og industrien i Danmark, Norge og Sverige. Dens vigtigste ambition er at kortlægge uformelt velfærdsarbejde i tre velfærdsektorer i tre nordiske lande og at foreslå og prototype socio-digitale innovationer, der muliggør synergi mellem uformelt velfærdsarbejde og offentlige myndigheders krav. Med konsortiet og et bredt og engageret panel af eksterne partnere er vi godt klædt på til at tilbyde løsninger til et område, der i øjeblikket er usynligt og ukendt, og dermed hjælpe med at fremtidssikre digitale velfærdssamfund i Norden.

For at høre mere om SOS, bedes du kontakte professor Brit Ross Winthereik.





Projektet ”Udvikling af undervisningsmateriale om brug af data i professionsudøvelsen – cases fra den kommunale sundheds- og ældresektor” undersøger, hvordan data skabes og anvendes i kommunale professioner. Projektet er støttet af Uddannelses- og forskningsministeriet og løber i en halvandenårige periode i 2021-2022.

Projektet hviler på et tværfagligt samarbejde mellem Videreuddannelsesområdet på Københavns Professionshøjskole (KP) og Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet i København (ITU), der hhv. er forankret i forskning og undervisning i professioners arbejde og digitalisering i den offentlige sektor. Samarbejdet baserer sig på, at to partnere kan berige hinanden i et projekt om professioners anvendelse af data i sundhedssektoren og består konkret i at udarbejde undervisningsmateriale, der kan anvendes i undervisningsforløb på både KP’s videreuddannelser og ITU’s kandidatuddannelser. Undervisningsmaterialet skal indgå i udbud på videregående voksen- og efteruddannelser, og dermed bidrager projektet til at udvikle de efterspurgte kompetencer inden for datahåndtering blandt ledere og professionelle i den offentlige sektor.

Hvis du vil høre mere om projektet er du meget velkommen til at kontakte lektor Irina Papazu på irpa@itu.dk.

Projektet Urban Belongings undersøger hvordan folk opfatter, oplever og tilknytter sig til det offentlige byrum i København. Ved at involvere repræsentanter fra forskellige dele af byens befolkning i en participatorisk photovoice process arbejder projektet mod at give byplanlæggere, arkitekter og forskere nye perspektiver på, hvordan det offentlige byrum er forbundet med dynamikker af mangfoldighed, lighed, inklusion og skaber forskellige oplevelser af tilhørsforhold for byens forskellige brugere. 

Projektet finder sted i 2021 og er i sammenarbejde mellem TANT Lab og Service Design Lab ved Aalborg Universitetet, Gehl Architects, Visual Methodologies Collective, Public Data Lab og Center for Digital Velfærd.

Les mere om projektet her.

Hvis du vil høre mere om projektet er du meget velkommen til at kontakte adjunkt Thorben Simonsen.




Projektet Velfærd efter digitalisering (VeD) undersøger de mange og varierede konsekvenser af digitalisering i den offentlige sektor i Danmark. VeD understøttes af Velux Fondene med 6 mill. kroner og kører i tre år, fra 2021 til 2023.

VeD-projektet fokuserer på fire forskellige velfærdsområder: Politi, skole, sundhedsvæsenet og kommunale myndigheder. Antagelsen er, at en analyse af de komplekse forhold mellem disse velfærdssektorers institutionelle værdier, digitale egenskaber og politik vil hjælpe med at afdække, hvordan både borgere og fagfolk tænker på og oplever velfærden. Analyserne vil bidrage til en dybere forståelse af ​​digitaliseringen af den offentlige sektor, dens konsekvenser på tværs af forskellige sektorer, samtidig med at pege på velfærdsområder, der især har behov for opmærksomhed i de kommende år.

VeD vil fortsætte med at opbygge en stærk dansk forskningsfront på de mange emner relateret til digitalisering i praksis, statsborgerskab, platformsøkonomier, styring og ansvarlighed inden for STS, antropologi, kommunikation og organisationsstudier. Gennem forskellige sammenlignende analyser på tværs af sektorer, vil VeD være det første store forskningsprojekt, der gennemfører en omfattende undersøgelse af velfærd i praksis og af dens konsekvenser for borgernes forhold til velfærdsinstitutioner i en digitaliseret stat.

For at lære mere om VeD, bedes du kontakte lektor Vasilis Galis.




 

Tidligere projekter

Center for Digital Velfærd udspringer oprindeligt fra forskning udført i forbindelse med projektet Data as Relation: Governance in the Age of Big Data (DaR). DaR blev støttet af Velux Fondene med 7,6 mill. kroner og det fandt sted i årene 2016-2020. 

DaR-projektet fokuserede på de mange nye anvendelser af data i den danske offentlige sektor, samt på, hvordan eksisterende arbejdspraksis udfordres på grund af disse anvendelser. Projektet viste, at big data har muliggjort en væsentlig ændring i offentlig forvaltningspraksis - nemlige en omfordeling af dataansvar som styringsværktøj. Kort sagt forventes det af alle i en given organisation at de tager ansvar for at udnytte indsigter fra nye former for digitale datakilder. Det sætter både den nuværende viden om organisationen under pres, ligesom det skubber til de teknologier, der allerede er i brug. Det er svært at håndtere denne proces, og der bruges derfor meget tid og kræfter på at lære af organisationen at kende indefra.

Du kan finde mere om DaR-projektet, dets forskellige underprojekter og en liste over publikationer ved at klikke her.






I begyndelsen af ​​2020, da Corona-pandemien spredte over hele kloden, etablerede forskere fra CDV i samarbejde med kolleger fra Aalborg Universitets Techno-Anthropological Lab (TANT-Lab) hurtigt et dataindsamlings-projekt kaldet Hverdagens digitalisering under Covid- 19 Pandemi i Danmark (også kendt som 'Hverdagens digitalisering'). Projektet blev støttet af Velux Fondene med 1,2 mill. kroner, og fandt sted i foråret og tidlig sommer 2020.

Forskere fra CDV og TANT-Lab samarbejdede om at finde etnografiske materialer for bedre at forstå den rolle, som digitale medier spillede i almindelige danskeres liv i forbindelse med nedlukningen af Danmark. Især fokuserede materialet på omvæltningen af ​​hverdagen og på, hvordan almindelige mennesker forsøgte at genoprette orden i en ellers kaotisk og usikker tid. Som resultat viste projektet en enorm dataindsamling, der i detaljer afslører, hvordan danskerne brugte digitale teknologier til at gendanne hverdagen. Efterfølgende blev dataindsamlingen behandlet og gjort tilgængelig for forskere tilknyttet CDV og TANT-Lab, og den vil derfor tjene som grundlag for fremtidige forskningsprojekter om digital velfærd.

Du kan finde flere oplysninger om Hverdagens digitalisering ved at klikke her.

Covid-19 og nedlukningen af ​​det danske samfund førte til, at mange mennesker holdt fysisk afstand. Især er mange ældre blevet tvunget i social isolation, hvor kontakten med vigtige sociale relationer er blevet meget begrænset. For en stor del af befolkningen har dette ført til et større brug af digitale teknologier, der kan skabe samvær og nærhed på trods af fysisk afstand. Men hvad betyder dette for ældre, hvor digitale teknologier for mange ikke er en central del af det sociale liv og den sociale omgang med andre?

Projektet Social isolation blandt ældre, der bor alene under Covid-19 (med undertitlen: ‘Hvordan håndterer de ældre hverdagen, og hvilken rolle spiller digitale teknologier?’) vil foretage en etnografisk undersøgelse af ældres oplevelse af Covid-19 nedlukning med fokus på, hvordan de ældre organiserer deres hverdag i forhold til den nye situation, hvordan de oplever isolation og ensomhed - og hvilken rolle de digitale teknologier spiller i denne sammenhæng?

Projektet kører fra juli 2020 til februar 2021 og udføres af lektor Signe Louise Yndigegn og lektor Morten Hjelholt. Projektet er finansieret af fonden Ensomme Gamles Værn. Hvis du vil vide mere, bedes du kontakte lektor Signe Louise Yndigegn.