Center for Digital Velfærd har til formål at bidrage med fremragende, tværfaglig forskning inden for områderne offentlig digitalisering, medborgerskab og fremtidens arbejde og trivsel for at deltage aktivt i den offentlige debat om digitalisering og velfærd i Skandinavien og i Europa. Til det har CDV engageret en række forskere på tværs af IT-Universitetet i København og er organiseret omkring en distribueret ledelsesmodel, der fordeler den strategiske ledelse mellem de 4 centerledere og 1 strategisk projektleder, som varetager den daglige ledelse og drift af centret.